Spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd2018-05-14T11:43:49+00:00

Spiseforstyrrelser og andre former for selvskadende adfærd

Hvad er en spiseforstyrrelse? – anoreksi og bulimi

Anoreksi (nervøs spisevægring) er en spiseforstyrrelse, som særligt rammer piger i alderen 12 – 20 år. De seneste år har man dog kunne konstatere en stigning i antallet af drenge, der lider af anoreksi.

Unge, der lider af anoreksi, kan være meget optagede af at dyrke motion og undgå fede madvarer, og de bruger måske afføringsmidler og vanddrivende medicin for at komme til at veje mindre. Mange af disse unge har en angstpræget frygt for at blive fede, og ofte føler de, at de er alt for tykke, selvom de af omgivelserne ville blive betegnet som meget tynde. Unge med anoreksi vil ofte være enormt optagede af kalorier, ernæring og madlavning, og de har tendens til at have angst, depressive tanker og selvmordstanker og kan være meget perfektionistiske.

Bulimi (nervøs overspisning) er en mere udbredt spiseforstyrrelse end anoreksi. På landsplan lider ca. 30.000 af bulimi og 5000 af anoreksi (Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade). Bulimi er kendetegnet ved seancer af overspisning, som efterfølges af en eller flere former for udrensning; typisk opkastning, men også overdreven motion eller brug af afføringsmidler. Bulimi udvikles ofte i forlængelse af en slankekur, hvor den unge har forsøgt at sulte sig eller indtage et minimum af mad. Bulimikere er gerne meget restriktive omkring deres spisning, og der er ofte forbudte fødevarer, som de ikke må indtage f.eks. brød, kager og slik. Hvis reglerne overtrædes, opleves det meget skamfuldt og kan udløse spiseanfald.

Unge med bulimi er sædvanligvis normalvægtige, og bulimi er derfor en mere skjult spiseforstyrrelse end anoreksi. Da overspisninger og opkast opleves meget skamfuldt, vil bulimikeren ofte spise i det skjulte og bruge meget energi på at opretholde en kontrolleret facade udadtil, hvor overspisning og opkastninger er noget, der foregår bag hjemmets lukkede døre. Depression og angst forekommer ofte hos unge med bulimi.

Andre former for selvskadende adfærd hos unge

Der findes mange typer af selvskadende adfærd, f.eks. at nive, brænde, bide, slå eller skære (cutting) i sig selv. Selvskadende adfærd er en strategi til at flytte en indre smerte og gøre den til en ydre. Det kan være meget svært for udenforstående at begribe selvskadende adfærd, men for den unge kan det ofte føles lettere at bære den ydre smerte end at skulle udholde den indre. Ofte kan selvskadende adfærd også være et signal til omverdenen om, at man har det svært og har brug for hjælp. Smerten kan være afhængighedsskabende, idet kroppens registrering af smerte udskiller endorfiner, som medfører en følelse af lettelse eller at være høj, kaldet ”release”.

I behandling af såvel spiseforstyrrelser som selvskadende adfærd er det essentielt at arbejde med at lære den unge at mærke, genkende og at handle hensigtsmæssigt på følelser.

Basens tilgang til unge med spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser handler ikke blot om mad, spisning og vægt. Det handler i langt højere grad om at kontrollere eller undertrykke følelser. Spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd er ofte resultater af uhensigtsmæssige strategier til at tackle, undertrykke og kontrollere følelser.

Et overdrevent fokus på kropsidealer, skønhed og ungdom i medierne spiller en afgørende rolle i unges udvikling af et ekstremt kropsfokus.

For den unge med en spiseforstyrrelse kan sygdommen fungere som en slags ven, idet spiseforstyrrelsen giver den unge en følelse af kontrol, tryghed, trøst, omsorg og ro.

Uddannelse for unge med spiseforstyrrelser

Da spiseforstyrrelser ikke alene handler om et unormalt spisemønster, er behandling ofte kompleks og tidskrævende og forudsætter, at den unge er motiveret for at kunne føre til bedring og/eller helbredelse. Idet spiseforstyrrelsen indvirker på alle områder af den unges liv, og især på den unges relation til sig selv og til andre, er det ofte mest effektfuldt at kombinere flere typer af behandling.

Basens tilgang til behandling af unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd

Kognitiv terapi

Vi arbejder kognitivt med den studerende, typisk ved inddragelse af maddagbøger, med det formål at skabe en bevidsthed om adfærdsmønstre og selvskadende adfærd. Formålet hermed er at bryde uhensigtsmæssige mønstre og finde frem til en adfærd, som er mere hensigtsmæssig. Unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd kan have meget svært ved at mærke og opfylde de behov, de har. Dette viser sig eksempelvis i adfærden, når en bulimiker reagerer på træthed eller stress med overspisning fremfor at tage en lur eller gå en tur. Da der kan komme et uforholdsmæssigt stort fokus på mad og spisning, kan det være en fordel at kombinere denne form for terapi med en anden form for terapi for at sikre, at det hele menneske kommer i fokus.

Kropsbevidsthed

Kropsterapi, hvor der fokuseres på forskellige former for velvære, har en god effekt på de fleste unge med spiseforstyrrelser. Dette kan eksempelvis være i form af yoga, afspænding, massage o. lign. Det er vigtigt, at aktiviteten ikke handler om, at kroppen skal præstere eller forbrænde kalorier, men om at være til stede i sin krop, samarbejde med og lytte til den.

Psykoterapi

I psykoterapi vil man sammen med en terapeut arbejde på at afdække de psykologiske mekanismer, som ligger bag den unges dominerende adfærd og oplevelser. Eksempelvis kan det, at man har svært ved at udtrykke vrede, være affødt af en opvækst i en familiekultur, som har været præget af konfliktskyhed.

Narrativ terapi er særligt anvendelig i behandlingen af spiseforstyrrelser. Her flyttes fokus fra den uhensigtsmæssige adfærd, idet personen betragtes som et helt og kompetent menneske, der ikke er en spiseforstyrrelse, men som har en spiseforstyrrelse.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Afdelingsleder Emilie Schou
Telefon: +45 2252 4017
Mail: esc@basen.dk