Skolevægring og Isolation2018-11-30T11:58:29+00:00

Skolevægring og Isolation

Uddannelse for unge med skolevægring og isolationsproblematikker

Hjælp til skolevægring og isolation blandt unge

Basen har mange års erfaring med at arbejde med unge, der har isoleret sig i hjemmet. Vores arbejde med skolevægring og isolationsproblematikker baserer sig først og fremmest på en grundig udredning og undersøgelse af de bagvedliggende årsager. Vi interesserer os særlig for disse parametre:

  • Sanseprofil
  • Spise- og søvnmønstre
  • Familiære aspekter
  • Funktionsniveauer
  • Neuropsykologisk profil, herunder autismetypiske områder
  • Dagtilbud, skole- og institutionshistorik
  • Tidligere indsatser (hvad har virket/ikke virket)
  • Afdækning af evt. tidsmæssigt sammenfald mellem isolation og specifikke hændelser
  • Socialt netværk
  • Vurdering af selvforståelse samt refleksionsniveau
  • Vurdering af involverede personers perspektiv på isolationen

Formålet med indsatsen er at igangsætte en proces, som vil medvirke til at bryde den unges isolation og øge den psykiske trivsel. I praksis arbejder vi bl.a. med at udvikle flere tilpasningsfærdigheder, som er målrettet den enkelte unges problematik. Vi tager udgangspunkt i en behandlingsmodel, som indeholder tre fokusområder: angsten, den nedsatte selvforståelse og tilpasning af det omgivende miljø. Formålet hermed er at gøre den unge i stand til at kunne modtage uddannelse eller sociale tilbud. Det er en systemisk tilgang, hvor der arbejdes med den unges psykiske udfordringer, men også med det omgivende system, forældrene og det daglige skolemiljø.

Basens tilgang til behandling af skolevægring og isolation blandt unge

I vores arbejde med den unge er det primære fokus at få etableret tillid og en relation, der kan bygge bro til det videre arbejde. Efterfølgende arbejder vi med et selvforståelsesforløb, hvor vi sammen undersøger den unges muligheder og barrierer. Vi arbejder bl.a. med stressmodellen og med at finde nye mestringsstrategier, og vi inddrager programmer så som Cool kids ASF og Chilled, der er tilpasset målgruppen. Vi vurderer løbende, hvordan vi kan samarbejde med den unge om en plan for at kunne komme i skole, idet den unges egen motivation er afgørende i denne proces.

Vi har gode erfaringer med tætte forældresamarbejder, hvor den unges ressourcer og vanskeligheder drøftes, og hvor vi i fællesskab får afdækket familiens ressourcer i forhold til det videre forløb. De undervisere, der varetager arbejdet med den unge på STU’en, vil være grundigt forberedte og have et indgående kendskab til den unges udredning, problematikker og de pædagogiske strategier, som vi vil arbejde med fremadrettet.

Hvordan kan man forstå skolevægring og isolation hos unge?

Skolevægring og isolation er en problematik, som vi på Basen i stigende grad møder blandt unge. Der kan skelnes mellem forskellige typer af skolevægring og isolation.

  • Den unge kan være totalt isoleret i hjemmet, hvor den eneste sociale kontakt er med den allernærmeste familie. Den unge går ikke i skole og har ikke været i skole i min. 6 måneder.
  • En anden type isolation er den sociale isolation. Her kan den unge have fremmøde i skolen og deltage i den faglige undervisning, men trækker sig fra alt det sociale både i og uden for skolen.
  • Dernæst findes der forskellige typer af skolevægring, hvor den unge trækker sig fra skolen i større eller mindre grad, men overkommer en social kontaktflade med familie og venner.

Det er vores erfaring på Basen, at en skolevægring i værste fald kan udvikle sig til isolation, hvis ikke der sættes ind i tide.

Hvad kan være årsag til skolevægring og isolation?

På Basen oplever vi, at skolevægring og isolationsproblematikker ofte kan knyttes til unge med Autismespektrumforstyrrelser (ASF), angst, OCD, depression og andre psykiske vanskeligheder. Skolevægring og isolation kan have mange årsager. Ofte vil der have været en længere, forudgående periode med mistrivsel, hvor den unge i tiltagende grad har oplevet, at omgivelsernes krav har været for store eller for svære at håndtere. Det begynder ofte med små og mindre tydelige problemstillinger, som leder til flere og flere fraværsdage. Det kan være misforståelser, en følelse af at blive afvist af kammeraterne, øget forventningspres i det sociale samspil eller faglige udfordringer. Den unges fravær vil hyppigt blive forklaret med somatiske symptomer så som ondt i hovedet, maven, træthed mv.

På Basen ser vi tit, at der har været en lang, forudgående periode med forskellige mislykkede forsøg på at hjælpe den unge tilbage i skolen, der er blevet oplevet som et yderligere pres af den unge. Dette kan medføre, at den unge mister tilliden til såvel omgivelserne som til egne evner. I denne proces er der en forøget risiko for, at den unge, i tillæg hertil, vil udvikle en depression, eller at andre alvorlige psykiatriske problemstillinger vil støde til.

Flere unge med skolevægring eller isolation i hjemmet

På Basen har vi igennem de senere år oplevet en stigning i antallet af henvendelser omkring unge med skolevægring eller isolationsproblematikker. Vi har opbygget en indgående erfaring med disse problematikker og modtager mange henvendelser fra såvel familier som kommuner, der efterspørger hjælp til unge, som har isoleret sig derhjemme. Vi arbejder i denne forbindelse ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk ramme. Det er dog vores erfaring, at den allervigtigste opgave er at tilbyde en tillidsfuld relation og få opbygget et samarbejde med den unge, på den unges præmisser. Dette er altafgørende for, at den unge kan genfinde troen på fremtiden og derigennem motivationen til at komme ud af hjemmet og tilbage i skolen.

Skolevægring eller Isolationsproblematik?

Skolevægring handler ofte om unge, som har haft skolefravær i kortere eller længere perioder. Uden en granskning af de bagvedliggende årsager til skolevægringen og tilrettelæggelse af de rette tiltag, kan skolevægringen udvikle sig til mere alvorlige isolationsproblematikker. Dette kan bl.a. indebære at den unge isolerer sig på sit værelse eller slet ikke kommer ud af hjemmet.

Hikikomori er et japansk begreb, som betyder selvfængsling. Begrebet refererer til unge, der igennem længere tid udsættes for et stort pres og isolerer sig i hjemmet som et resultat heraf. Det japanske sundhedsministerium definerer Hikikomori som en person, der har været isoleret fra det øvrige samfund i 6 mdr. eller længere. I Danmark anvender man ofte betegnelserne Skolevægring og Isolationsproblematikker om både lettere og mere massive tilfælde af fravær fra skolen og ensomhed eller isolation.

Basens tilgang til skolevægring og isolation hos unge

De bagvedliggende årsager til skolevægring og isolationsproblematikker er ofte meget komplekse. Dog synes der at være flere fællestræk, som er kendetegnende for vores unge:

  • De er stressede eller overbelastede
  • De er ofte diagnosticeret med Autisme/ASF sent og kan have komorbiditet i form af angst, OCD, depression og andre psykiatriske forstyrrelser
  • De har en historik med mobning bag sig
  • Der har været mange skoleskift
  • Der er samarbejdsproblemer i deres netværk
  • Der er et ”mismatch” mellem forventninger og kompetencer
  • De har ofte svært ved at tilpasse sig et ungdomsliv og forventninger hertil

Ved skolevægring og isolationsproblematikker ser vi ofte, at forældrene til den unge føler sig stressede og udbrændte. Forældrene oplever, at de står i et spændingsfelt, hvor skolen på den ene side lægger et pres på dem i forhold til at motivere deres barn til at komme i skole, og samtidig fylder følelser som magtesløshed og frustration over ikke at være i stand til at få deres barn afsted.

Det er ikke usædvanligt, at én af den unges forældre er sygemeldt eller arbejder på nedsat tid. Forældrene har sammen med deres barn været igennem mange tiltag, som ikke har virket, eller de har ikke fået den nødvendige rådgivning. Dette kan have været medvirkende til – i samspil med andre faktorer – at vedligeholde den unges komplekse og invaliderende adfærd. Vi betragter derfor forældrene som de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til at bryde den unges isolation.

Behandling af skolevægring og isolation med komorbide tilstande

Skolevægring/isolation og depression

Skolevægring kan hænge sammen med depression. Det er dog væsentligt først at udelukke fysiske sygdomme, familiære og sociale problematikker. På Basen er det vores erfaring, at det bliver sværere at få en ung tilbage i skolen, jo længere tid den unge ikke har været i skole. Skolevægring kan ofte opstå i forlængelse af, at den unge har været hjemme i en ferie- eller sygdomsperiode eller i forbindelse med alvorlig sygdom, død eller skilsmisse i familien. Depression kan være en udløsende faktor for, at den unge isolerer sig derhjemme, og at dette udvikler sig til skolevægring.

Den mest effektive behandlingspraksis ved skolevægring og depression er kognitiv adfærdsterapi.

Skolevægring/isolation og ASF

Unge, som har autismespektrumforstyrrelser (ASF), og som udvikler skolevægring, kan være disponerede for at udvikle en stærk form for eksistentiel krise.
I behandlingen og indkøringsprocessen af unge med skolevægring eller isolation og ASF handler det særligt om at forberede den unge, bl.a. på de fysiske rammer. Dette kan man f.eks. gøre derhjemme, via Google Street view. Her kan man via en computer, tablet eller smartphone tage turen hjemmefra og hele vejen ind på Basen, ligesom man kan se skolen indefra. Dette kan have en beroligende effekt, fordi det skaber en større forudsigelighed.

Skolevægring/isolation & OCD

OCD ses ofte sammen med skolevægring og isolationsproblematikker, idet unge med OCD-symptomer kan have tendens til at isolere sig i hjemmet.

Den unge vil ofte have rutiner og tvangsprægede handlinger, som skal overstås, inden den unge kan forlade hjemmet. Dette medfører ofte, at den unge kommer for sent afsted og allerede har brugt en stor del af dagens energi, inden han/hun når i skole. For andre unge er tvangstankerne så invaliderende, at de slet ikke kommer ud af hjemmet. I disse tilfælde må vores samarbejde og behandling påbegyndes i hjemmet.

Kognitiv terapi er virkningsfuld for denne gruppe af studerende og kan have en aflastende funktion for den studerende ift. skolearbejde, sociale forpligtelser mm.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Basen STU i København
Afdelingsleder Christine Pehrson
Telefon: +45 6162 0267
Mail: cpe@basen.dk

Basen STU i Birkerød
Afdelingsleder Kate Svendsen
Telefon: +45 4034 3133
Mail: ksv@basen.dk