Autismespektrumforstyrrelser2018-10-10T06:17:40+00:00

Autismespektrumforstyrrelser

Uddannelse for unge med autisme i Nordsjælland

På Basen STU tilbyder vi uddannelse for unge med autisme. Vi arbejder med udgangspunkt i den systemiske tilgang og betragter således den unge med ASF som en del af et system. Dette indebærer bl.a., at vi inddrager den studerendes relevante netværk, for derved at kunne iværksætte en helhedsorienteret indsats omkring den unge.

Undervisningen på Basen er bygget op omkring en fast daglig struktur i et trygt og forudsigeligt læringsmiljø. Det er et fokuspunkt, at den unge hjælpes til at udvikle kompenserende værktøjer, som medvirker til at reducere ASF-relateret stress og belastning for den enkelte. Vi har i den forbindelse god erfaring med brug af kognitive redskaber, som kan hjælpe den unge med at opnå overskud til at navigere i krævende situationer og sammenhænge.

Hvad er autisme?

Frem til maj 2015 inddeltes autisme i følgende typer: Aspergers syndrom, Atypisk autisme, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU), Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden (GUA) samt Infantil autisme. Med den 11. revision af WHO’s Internationale klassifikationssystem (ICD-11), anvender man nu Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) for hele spektret. Der skelnes mellem ASF med støttebehov, ASF med stort støttebehov og ASF med meget stort støttebehov. I det nye diagnosesystem er det således graden af funktionsnedsættelse og vanskeligheder, der vægtes, frem for afvigelse.

Autisme er en diagnose, der dækker over en sammensat funktionsnedsættelse, som forekommer i forskellige grader og former. Kendetegnende for autisme er en anderledes, og ofte forsinket, udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation, forestillingsevne, adfærd og interesser. Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) er en fællesbetegnelse for samtlige former for autisme. Det vurderes, at ca. 1% af den danske befolkning har ASF.

Det kan ikke ses på en person, at denne har ASF. Men tilstanden kan medføre en anderledes måde at opleve verden på, som kan give udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og at kommunikere med andre mennesker. Endvidere kan mennesker med ASF ofte opleve at være sensitive overfor sansemæssige påvirkninger og opleve ubehag ved f.eks. lyde, lugte, berøring mm. Selve graden af, hvordan funktionsnedsættelsen/-forstyrrelsen kommer til udtryk hos den enkelte unge med ASF, kan både forværres og forbedres afhængig af, hvor stresset eller belastet den unge er.

Autisme kan virke ind på personens interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation – i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som mennesker befinder sig i. Den unge med ASF kan opleve at have problemer med grundlæggende, umiddelbar og gensidig forståelse af omverdenen og forståelsen mellem mennesker. Dette kan bl.a. medføre, at kontakt med andre kan føles belastende. Derfor vil den unge måske føle et behov for at trække sig fra sociale sammenhænge.

Sådan forstår Basen autisme hos unge

Basens forståelse af unge med ASF tager afsæt i forståelsen i det nye diagnosesystem. Vi målretter således indsatsen individuelt til den enkelte unge med ASF’s specifikke problemstilling, idet vi både fokuserer på graden af begrænsning i den unges funktionsevne og på de områder, hvor den enkeltes styrker er.

Hvad er PDA (ekstrem kravafvisning)?

Syndromet Pathological Demand Avoidance (PDA) – på dansk oversat til ekstrem kravafvisning – blev først beskrevet i 1980’erne af den engelske professor Elizabeth Newson. Newson blev i sit arbejde med børn og unge med ASF opmærksom på, at en særlig gruppe af disse børn og unge afveg fra det klassiske symptombillede. Disse børn og unge havde bl.a. en bedre mentaliseringsevne (evnen til at indleve sig i andre) samt bedre kommunikationskompetencer, end hvad der normalt er karakteriserende for autisme. Samtidig fremstod denne gruppe børn og unge med en karakteristisk og gennemgående modstand mod at indgå i situationer med forandringer og krav.

Karakteristisk for unge med symptomer på PDA er, at de er ekstremt følsomme over for, at andre stiller krav til dem. De udviser et angstdrevet behov for kontrol, som fører til en tvangspræget undgåelse af krav og forventninger fra andre mennesker. Unge med PDA har generelt et stort ønske om at indgå i sociale sammenhænge og om at være lige så gode – eller bedre – end andre. De kan derfor ofte være overdrevet optagede af, om andre har forventninger til dem, som de ikke kan leve op til. Frygten for at fejle, eller ikke at kunne leve op til krav, gør, at unge med PDA ofte giver op på forhånd og forsøger at undgå situationer, hvor der stilles krav eller forventninger til dem.

Unge med PDA har ofte meget veludbyggede strategier ift. at undgå kravsituationer, hvilket af omgivelserne kan opfattes som stædighed eller manipulation. Bag denne adfærd ligger dog et grundlæggende ønske om at kunne tilpasse sig og indgå i sociale sammenhænge. Dette kan dog ofte være overskygget af tidligere negative erfaringer og en angst for at miste kontrollen.

Basens behandlingsmæssige tilgang til unge med PDA

Det er vores erfaring på Basen, at de unge, med adfærd svarende til PDA, ofte har haft komplicerede skoleforløb, hvor både forældre og lærere har følt en magtesløshed ift. at få den unge til at indgå i kravssituationer i skolesammenhænge.

På Basen arbejder vi målrettet, med udgangspunkt i den forskning, der er tilgængelig på området. Vi tilrettelægger vores arbejde med den unge ud fra en forståelse af, at der, bag den kravafvisende adfærd, er et angstdrevet behov for kontrol. For at kunne møde den studerende med symptomer på PDA i dennes livsbetingelser, arbejder vi målrettet på at skabe en samarbejdsalliance. På den måde møder vi den unge fleksibelt, med henblik på at skabe positive oplevelser ved at indgå i samspil og samarbejde med omverdenen.

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Afdelingsleder Emilie Schou
Telefon: +45 2252 4017
Mail: esc@basen.dk