Ugeskema

Hver dag begynder kl. 8.30, og det er muligt at spise et let morgenmåltid på Basen.

Vi begynder dagen med at sikre os, at de studerende har fået en god morgenstart, og at alle er parate til den dag, der ligger foran os. Vi drøfter dagens nyheder, og der er mulighed for at spise morgenmad for de studerende, der ikke nåede det hjemmefra eller er blevet sultne på vej til Basen.

For at visualisere hvordan den pågældende morgen har været for den enkelte studerende, arbejder vi med kognitive værktøjer så som Skaleringsspørgsmål og Trivselsbarometer. Disse hjælper os til at sikre, at de studerende er klar til undervisningen.

Inden de studerende møder, har personalet holdt morgenmøde. Det betyder, at alle undervisere kender dagen og eventuelle særlige behov og/eller aftaler.

På Basen går de studerende i skole 28 timer om ugen, svarende til et undervisningstimetal på 840 timer om året.

Alle de studerendes skemaer er individuelle. Nedenfor ses et eksempel på et ugeskema for en studerende på Basen STU.

Pauser lægges ind i undervisningen efter behov, og hver morgen indledes med et morgenmøde med underviseren, hvor dagen gennemgås og eventuelle spørgsmål afklares.

Hver dag kl. 12:00 – 12:30 spiser vi en sund frokost sammen i den fælles kantine, som vi deler med udskolingseleverne. Frokostmåltidet tilberedes af Basens kok – eventuelt med hjælp fra de studerende på Køkken og Sundhedslinjen. Frokosten er gratis for de studerende.

Vær åben og villig til at dele ud af de ting som du har oplevet. Udover at det er en lettelse at dele sine oplevelser og erfaringer med andre, så gør det også at det bliver lettere at hjælpe andre mennesker. Men det er vigtigt at du gør det i dit eget tempo.

Studerende på Basen STU's råd til nye studerende

Jeg har lært utroligt meget om mig selv på STU’en. Blandt andet at det er okay at være mig, og at have de udfordringer som man nu har. Det er jo det, der er med til at gøre mig til et helt unikt snefnug

Studerende på Basen STU