STU i Nordsjælland – skole for unge med diagnoser2018-10-10T07:49:51+00:00

STU i Nordsjælland – skole for unge med diagnoser

Basen Nord STU i Nordsjælland – en uddannelse der tilpasses den studerendes udfordringer og kvalifikationer

Basen Nord STU ligger centralt i Birkerød, hvor vi deler hus med vores skoletilbud for udskolingen. Der er derfor mulighed for et stort ungdomsfællesskab på stedet. I den fælles kantine, spiser både STU-studerende, udskolingselever og medarbejdere frokost sammen hver dag. Skolen råder over 1100 m2, der, med sin U-form med tre længer, danner et hyggeligt gårdmiljø i midten af bygningen. Basen Nord ligger i gåafstand (900 m) fra Birkerød S-togsstation og Birkerød Centrum.

STU-afdelingen er placeret i sin egen ende af bygningen med separat indgang. Der er store fællesrum til fælles undervisning og aktiviteter samt flere mindre rum og hyggekroge, hvilket også giver mulighed for individuel ro og fordybelse. STU’en har sit eget køkken, som ligger i forlængelse af de store fællesområder.

På STU’en har vi plads til 25 studerende, med en normering på 6 undervisere, hvortil kommer psykologer, psykiater, ledelse og administration. Vi har desuden en fleksibilitet, som gør, at det er muligt for den studerende at knytte sig til de medarbejdere, hvor kemien er bedst og dermed danner grundlag for en optimal relation.

STU i Nordsjælland med stort fokus på de fysiske rammer

På Basen har vi et stort fokus på de fysiske rammer, da de er betydningsfulde for de studerendes udvikling. Vi har skabt et moderne læringsmiljø, hvor lærings- og undervisningsfaciliteter smelter sammen med en hyggelig og tidssvarende indretning. På vores STU bliver du mødt af imødekommende rum og omgivelser hvor der er mulighed for fællesundervisning, holddeling og undervisningsdifferentiering i en frugtbar atmosfære med fokus på trivsel, læring og udvikling.

Basen Nord er centralt placeret ift. idræts- og fritidsfaciliteter. Både Søndervangshallen og Birkerød Idrætscenter ligger lige overfor Basen Nord, og dette giver rig mulighed for fysisk udfoldelse af varierende art. Foruden forskellige sportsgrene, som kan dyrkes i Søndervangshallen, giver Birkerød Idrætscenter mulighed for forløb i forskellige kampsportsgrene samt fægtning og gymnastik. Endvidere ligger en svømmehal i forlængelse af idrætscenteret.

Vi arbejder bevidst pædagogisk-strategisk med at integrere vores studerende i eksisterende idræts- og fritidsaktiviteter for herigennem at have fokus på individuel eksponering og tilegnelse af sociale færdigheder.

STU i Nordsjælland – skole for unge med diagnoser

STU i Nordsjælland – ungdomsuddannelse for unge med diagnoser

STU i Nordsjælland – skole for unge med diagnoser

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Afdelingsleder Emilie Schou
Telefon: +45 2252 4017
Mail: esc@basen.dk